Hvordan bliver man visiteret til hjemmeplejen?
Hvis du ikke tidligere har modtaget hjemmehjælp, begynder processen med, at du kontakter din kommune. Her vil en visitator vurdere, hvilken hjælp der er nødvendig. Samtalen handler om dine daglige rutiner, udfordringer og ønsker til støtte.
Som borger har du det frie valg til selv at beslutte, hvem der skal levere hjælpen – om du vil vælge privat hjemmepleje, eller vil modtage hjemmehjælp gennem kommunen. Hos Din Særlige Pleje tilbyder vi vores hjælp gennem Helsingør Kommune.
Vi tilbyder gerne et uforpligtende hjemmebesøg, så du kan lære os at kende, inden du vælger. Det giver ro og tillid, når du ved, hvem der kommer i dit hjem.